Har I overvejet hvilken effekt og betydning, det kunne have, om I indsamlede en mængde livsfortællinger hos seniorer i jeres sogn og fik dem trykt som et fint bogværk?
Vi ved, at det på mange måder er sundt og helende at tale om sit liv og blive lyttet til på en anerkendende måde. Jeg oplever i mit arbejde mange stolte seniorer, som jeg har hjulpet med at skrive deres livsfortælling så de kunne overrække deres familie et lille bogværk med ord og billeder på deres liv. Eller voksne børn og børnebørn, som beder mig interviewe deres forældre eller bedsteforældre, så deres fortællinger kan bevares. Det opleves som en stor ting for den ældre, og også af og til lidt svært, hvis man nu er et beskedent menneske.
Her kan kirken spille en god og meningsskabende rolle ved at være den part, som tager initiativ til indsamling af fortællinger og får dem trykt og distribueret.
Selv vil jeg gerne påtage mig den rolle at:
- indlede processen med et foredrag om det at skrive sin livsfortælling
- give et udførligt spørgeskema med inspiration til, hvad man kan skrive om
- tilbyde en kort video med information om skriveprocessen
- bearbejde, redigere og opsætte manuskriptet med de forskellige fortællinger til et flot bogværk.
- bestille bogen til tryk og evt. selvudgivelse
- være toastmaster på en afsluttende festlig bogreception, hvor bogen afsløres og bidragsyderne læser højt af deres egne fortællinger - hvis de har mod på det.
Kontakt mig ganske uforpligtende på unnahvid@gmail.com eller +45 28833115