ALLE HAR EN SPÆNDENDE HISTORIE AT FORTÆLLE



Det er også relevant for dig!



Alle har en spændende livshistorie, som fortjener at blive fortalt. Det behøver man ikke være rig eller berømt for. Men den mundtligt overleverede historie overlever kun så længe, der er nogen, som kender den, til at fortælle den videre. Når først den er skrevet ned, så kan den leve for altid, og kommende generationer i familie og slægt kan have glæde af den og lære af den.


Mit råd til dig er derfor: Skynd dig at komme i gang med at skrive din livsfortælling ned! Og hvis det virker for uoverkommeligt, så er der hjælp at hente lige her.





Få hjælp til at skrive din fortælling!


Du får en trykt bog, som er skrevet på baggrund af de fortællinger om dit eget liv, som du deler med mig. Jeg laver et interview med dig og optager det på diktafon. Du bestemmer selv, om du vil fortælle kronologisk eller om der er bestemte begivenheder i dit liv, du gerne vil fordybe dig i. Jeg hjælper dig med at strukturere din fortælling, mens jeg nedskriver den, så du får en sammenhængende og læseværdig fortælling.


Her nedenfor kan du læse om, hvorfor det er vigtigt at fortælle sin livshistorie.


Prisen er kr. 9.999 kr.


Inkluderet i prisen er: 1 interview af 1½ time, efterfølgende nedskrivning af fortælling, redigering og korrekturlæsning, opsætning til bogtryk, 1 paperback-bog (flere kan bestilles) hvor billeder kan medtages, forsendelse af bog. Ikke inkluderet er: Eventuel transport (standard togbillet)


Ønskes mere end 1 interview, er prisen for efterfølgende interviews med efterfølgende nedskrivning kr. 5.000.


Et interview på 1½ time giver i min erfaring ca. 25-50 bogsider (A5) inkl. billeder. Det afhænger af folks fortælleglæde og fortælletempo. Jeg plejer at være god til at få folk til at åbne op og glædes ved at fortælle, men tempoet er meget individuelt og jeg presser ikke folk. Det skal være en god oplevelse for den, som fortæller.


Jeg gør opmærksom på, at denne service ikke pålægges moms, da den hører under skatteregler for "kunstnerisk skaben".


Klik her og se andre muligheder for skrivehjælp til din livsfortælling (hvis du for eksempel skriver selv, men har brug for rådgivning, redigering, sparring, korrekturlæsning, opsætning til tryk, udgivelse osv)


Legatansøgning?

Jeg skriver gerne et prisoverslag til dig, som du kan bruge, hvis du vil kaste dig ud i at søge et legat til at finansiere din livsfortællings udarbejdelse og tryk. Jeg kan også hjælpe med at skrive eller redigere selve legatansøgningen, men kan ikke garantere dig et positivt resultat af ansøgningen. Du kan finde en oversigt over danske legater her


Du kan læse en anbefaling af mit arbejde med livsfortællinger her:


Vi har i familien været meget glade for at samarbejde med dig omkring udarbejdelse af mine forældres barndoms- og ungdomserindringer. Ideen opstod hos min datter, der ønskede, at familiehistorierne ikke blev glemt. Mine forældre havde det rigtig godt under dit interview af dem. De følte sig lyttet til, og dine spørgsmål til deres fortælling fik uddybet og udvidet deres erindringer. Vi er meget glade for resultatet, og i familien har vi nu alle et eksemplar af bogen, der med billeder og tekst er et meget vigtigt stykke familiehistorie. Og hvor er det også fantastisk at have lydfilen fra dit interview.

Marianne Holst Gydesen, Kolding, 2020


Husk, at du kan købe min bog: "Skriv din livsfortælling - hvorfor og hvordan" (eller låne den på biblioteket), hvor du får en del gode og praktiske råd og tips til at skrive din livsfortælling. Du kan finde bogen ved at klikke her.



hvorfor er det vigtigt at fortælle?



Når et menneske bliver stillet spørgsmål og lyttet til, så husker det væsentligt mere, end når det selv kaster sig over sine erindringer. Tankerne kan frit få lov at flyde uden at blive bremset af at skulle skrive ned imens.


Samtidig ved vi, at det er meget livsbekræftende og stimulerende for et menneske t få lov at blive spurgt og lyttet til om det levede liv. Det giver en følelse af anerkendelse og stolthed, og der kommer kød på fortællingerne, fordi minderne træder frem, mens han eller hun fortæller.


Der er ofte stor geografisk afstand mellem familiemedlemmer. Måske får man ikke så ofte mulighed for at fortælle og give sine erfaringer og historier videre. Det kan både være fortællinger om eget liv, men også ofte fortællinger om slægten, som kan gå tabt.


Hvis man får skrevet fortællingerne ned, før det er for sent, har hele familien en uvurderlig gave for livet og for senere generationer.


Det er ikke altid, at den enkelte har mulighed for at nedskrive sin historie. Måske har man alt for mange jern i ilden til at side og taste fortællinger ind på computeren. Måske er energien lavere, end den var engang, og det kniber derfor med lysten eller evnerne til at gå i gang med projektet.


Måske vil du gerne give dine børn den gave, det er, at kende sine bedste- eller oldeforældres historie, men de er for små, eller du har ikke selv tiden til at kaste dig over de mange timer, det tager at lytte og skrive.


Så er dette din mulighed for at få dine forældres eller bedsteforældres livshistorier nedskrevet, så du ikke behøver være bange for at glemme dem.





Du kan kontakte mig på unnahvid@gmail.com eller 28833115